OM WHOMINUM
Whominum står bag et landsdækkende, tværfagligt behandlernetværk, der løser opgaver indenfor udredning og behandling. Vores specialuddannede terapeuter fungerer som tovholdere i tværfaglige forløb for mennesker med langvarige smerte udfordringer. Vi varetager både diagnostik, afklaring og behandling af problematikker, der har udgangspunkt i skelet og muskelbetingede kropssmerter. Alle vores behandlere har foruden grundlæggende sundhedsfaglig behandleruddannelse yderligere gennemgået en overbygningsuddannelse, der sikrer en stærk forankring i en videnskabelig bio-psyko-social forståelse af smerteproblematikker. Hos Whominum går psykisk og fysisk sundhed altid hånd i hånd. Vores resultater viser vores effekt.
Whominum ser enhver klient som en selvstændig person med et unikt forløb. Vi har en høj grad af kvalitetssikring og transparens. Vi effektmåler systematisk alle forløb i samarbejde med vores klienter. Vores klienters fysiske og psykiske sejr er vores vigtigste mission. En tilgang, der viser sig særdeles effektiv i vores samarbejde med forsikrings- og pensionsselskaber, der udgør vores primære kundegruppe. Whominum er grundlagt af en gruppe erfarne og fagstærke personligheder med komplementerende baggrunde fra sundhedssektoren. Vi kender til omfanget af udfordringerne ved at navigere sikkert og effektivt igennem de mere komplekse patientforløb samt de komplikationer forløbene kan føre med sig - både fysisk, psykisk og økonomisk. Vores fokus har derfor været at udvikle en metode, der sikrer, at klientforløb kan tilbydes med en højere grad af kvalitet og effektivitet. Vi har lanceret en succesfuld og gennemtestet metode, der er optimeret i mange år.
Navnet Whominum
Whominum er navnet bag missionen om at være det sidste udrednings- og behandlingssted. "W'et" står for Work og "Hominum" er den latinske betegnelse for menneske - heraf "Det arbejdende mennesker". WHO er et af de vigtige elementer i vores arbejde med mennesker, da vi arbejder ud fra WHO's internationale klassifikationsmodel ICF, som anbefales af Sundhedsstyrelsen.